Blog Image

Oplevelsesblog

Kig ind i fotografens univers

Denne blog er dedikeret til alle de fantastiske mennesker, jeg møder på min vej som fotograf. 
Der er så mange ildsjæle hvis liv og værdier, jeg for en stund får indblik i - og i det fælles møde, hvor vi begge samarbejder til at kreere det bedste, opstår de dejlige billeder og ikke mindst gode oplevelser!

Lones butik

PR fotos Posted on 2009-03-24 16:14

Lone har sin egen GreenHouse tøjbutik i Tebstrup og skal have lavet en reklame med sig selv.

Tjek mere om hendes butik på: http://www.green-house.com/Lone



Kat m interesse for kniplepinde

Vild med DYR Posted on 2009-03-24 16:10

Cheetahs ejer knipler og fortæller at katten er ret vild med at lege med pindene. Børn medbringer tit deres legetøj når de skal i studiet så hvorfor skal katten så ikke også have noget med den kan lide?

Racen er british shorthair.



Maiken gravid & kække Vitus

GRAVID Posted on 2009-03-24 15:47

Hermed en lille billedserie fra Maikens anden graviditet hvor storebror Vitus har en vigtig rolle.

Bemærk billedet hvor Vitus kækt står med den ene hånd ned i bukserne. Da Maiken så det var hun flad af grin og sagde at det var bare så typisk for Vitus.

Og det handler jo netop om at fange disse særlige kendetegn og vaner på det tidspunkt hvor billederne tages. Fange de kendetegn og udtryk, der bringer alle minder frem fra det tidspukt billederne blev taget.



Efterårsstemning

I øjenhøjde med BØRN Posted on 2009-03-24 15:42

Et familieportræt kan sagtens laves ude i skoven eller hvor man nu synes der er dejlige rammer.



Portræt af en Rover i 80’er stil

MAGASIN portrætter Posted on 2009-03-24 15:39

Bilmagasinet skal lave et portræt af en Rover i en gulnet 80’er stil – til optagelserne er jeg heldig at finde en gammel garage som baggrund og redaktøren har i dagens anledning af at han er model fundet et gammelt brunt jakkesæt frem samt atache mappen.

Resten af billedstilen må så laves i photoshop.



Den flydende dyne

REKLAME billeder Posted on 2009-03-24 11:07

Protac laver sansestimulerende produkter. De har en kugledyne der giver tryghed og ro i kroppen. Vægten af de løstliggende kugler giver punktvise tryk på kroppen og stimulerer sanserne. De bruges til børn med ADHD, autister, børn og voksne i psykiatrien, demente etc. Også Sensit stolen indeholder kugler og ungerne på den skole hvor vi laver billeder er meget optagede af den.

Kuglepuden giver dynamisk sidestilling og giver en god balancetræning. Motorisk urolige børn og børn med indlærings og koncentrationsproblemer kan have stor glæde af den.

Nogle spændende produkter og folkene bag produkterne er engagerede og fagligt meget kompetente.

Se mere om produkterne på: http://www.protac.dk

Til opgaven fik vi produceret en gennemsigtig dyne med kugler der kunne flyde på vandet.



Gok gok i studiet

Vild med DYR Posted on 2009-03-24 10:45

En ide med leg og fjolleri, nogle små perlehøns og en skøn pige, Pernille.

Hun var i første omgang ikke overbevist om at det kunne være rigtigt at det var meningen, at hun skulle smadre æg på gulvet.

Sidenhen har har spurgt utallige gange om, hvornår vi skal tage billeder igen, så hun må have moret sig smiley

Vi havde dog også en spændende afslutning, da en af hønsene stak af ind i mit regirum og det var ret svært at få den fisket ud, men jeg kan forsikre om at den atter går sammen med sine venner i hønsehuset.



Morgengave hvor vi leger m lys

Morgengave - BOUDOIR Posted on 2009-03-24 10:38

En morgengave kan variere ufatteligt meget efter hvem det er der giver og hvem det skal gives til – og jeg tager en god snak med den kommende brud om hvad hun synes kunne være flot og hvad hun har lyst til at kaste sig ud i.

Her er Christinas gave til Lars:



Krimskrams og 3 graviditeter

GRAVID Posted on 2009-03-24 10:17

Mie og Mikkel har – indtil nu – fået 3 dejlige piger og jeg har lavet graviditetsbilleder fra første mave.

Første mave satte jeg Mikkel til at tegne på.

Ved de efterfølgende graviditeter fik pigerne så fik tuscher til at lave krimskrams på Mies mave.

Ved 2. graviditet måtte Mikkel nu hjælpe Nicoline, men da de så var to piger til at dekorere mors mave, var de ikke til at stoppe igen og fik da også malet lidt på dem selv ;O)



Når kunstneren også skal vises frem

REKLAME billeder Posted on 2009-03-24 10:10

Ja normalt er Mette Ravn jo bag kameraet og mig, når hendes kunstværker skal portrætteres men idag skal hun også bruge et billede af sig selv.

Og så finder vi en model til at bære det store halssmykke, som jo næsten er en beklædningsdel i sig selv.



Tvillingernes dåb

I øjenhøjde med BØRN Posted on 2009-03-24 09:58

Nicoline og frida, tvillinger og nok ligner de hinanden men deres soverytme er ikke ens. I hvert fald er det så godt som umuligt at få Nicoline til at vågne. Og så har vi også deres storesøster Mathilde på banen som først folder sig rigtigt ud foran kameraet da min assistent og jeg smider moderen ud af studiet. 

Og det er jo dejligt når børnene også nyder at få taget billeder.



Line og Asger omgivet af sand

Kærlighed og BRYLLUP Posted on 2009-03-24 09:51

Line og Asger bliver viet i Billund og vi kører bagefter til Grene sande som er et fantastisk sted at fotografere. Line smider skoene for sand og brudesko går ikke så godt sammen.

Men der er nu heller ikke noget så skønt som bare tæer i det varme sand.



Hundehoveder

Vild med DYR Posted on 2009-03-24 09:25

Line kommer fra Fyn og vil gerne have lavet nogle billeder af hende og kærestens to hunde til en morgengave.

Så væk med de gængse måder at få lavet gode billeder på og små tricks, der virker på mennesker med frem med pølsegodbider samt en god mængde tålmodighed.



Lars og Christina

Kærlighed og BRYLLUP Posted on 2009-03-24 09:20

Så går turen til Glud hvor omgivelserne er perfekte for Lars og Christina til at fejre deres store dag med alle gæsterne. Jeg kører med i den gamle Ford A og vi har os nogle gevaldige grin over deres fantastiske chauffør som er lunefuld og humoristisk. Og som Christina siger så forsvandt størstedelen af hendes nervøsitet da hun først kom ind i bilen ved ham.